torsdag den 18. september 2008

Mama, kaste med bold mm.

19 september. Der går husmor iden….



Lidt urolig nat, Ikke meget gråd men myre alias prutter i bukserne …på vej. Det gør at lillemanden kravler op og ned. Morgen gry. Alle 3 spiser hyggelig morgenmad, krydderboller, banan, mælk og jogurt som ikke helt fremkalder den samme ”jeg kaster op her og nu hvis i giver mig mere af det” ansigts udtryk hos Elias.Far løber rundt om sig selv bagefter, lillemand og mor rydder op og leger. Vinker farvel til far i døren. Elias kommer modvilligt i tøjet og får næsten børstet tænder. Mor hopper i tøjet imens hun ser lillemanden lege. Elias rækker ud efter sit kuglebad så mor tager det ned til ham. Op og lege med kugler. Mor sætter plysdyr op til ham så han har nogen at snakke med. Så leger mor og Elias kravle tag fat og bagefter en bog og dagens dans til radio. Klokken 9 er Elias træt og mor og Elias falder i søvn i sengen. Dejligt efter vågen nat, dog ønsker moren at hun kunne have fået nået noget imens Elias sov. Mor vågner halvanden time efter og når lige at bikse en hjemmelavet tomatsuppe sammen og dække bord. Mor kigger ind til Elias han ligger med åbne øjene og stirre ud i luften. ”god morgen søde skat”, Mor sætter sig ned og nusser ham, og de fjoller lidt før han bliver skiftet og sluppet løs imens mor smøre leverpostej, kødpølse, kyllinge og agurke madder. Så spiser de. Det er sjovt at spise og Elias smider ikke sin tallerken på gulvet i dag! Imens mor rydder op efter frokost viser Elias mor bæreselen og står op af klapvognen, ”ja det er rigtigt, vi skal snart på tur”. En flaske bliver gjort klar, hue og tyk trøje på Elias og op i klapvogn mod biblioteket, uha Elias følger godt med, Han kigger fra side, til side på biler, mennesker, alt.

På vej hjem, ved 15 tiden tager Elias en halv times spontan lur. Det passer lige med de kommer hjem. Elias bliver skiftet, får en kop vand og mor servere tomatsuppe, pastaskruer og brød. Elias spiser godt og med stort velbehag og underholder mor med fagter høje lyde og smil. Mor pjatter tilbage. Elias bliver sluppet løs på sit værelse. Mor sætter klaveret derind så der er noget ”nyt”. Elias tømmer sin legetøjskasse, og mor kan høre at han leger med rasleæg. Elias må hygge sig, for mor når at rydde hele køkkenet op og støvsuge lidt før lillemanden kommer ind i stuen, og vil hjælpe, ved at stå op af støvsugeren.

Så kommer far hjem, Elias smiler. Far og Elias smutter ned på legepladsen og mor laver frikadeller. Far tager så til middag og Elias og mor spiser agurk, frikadeller og pasta skruer. Elias er forsat i top humør. Bagefter bliver Elias puttet i nattøj og de leger noget mere, Elias holder for første gang den grønne nye bold over hovedet og kaster den i ind mod skabet så den hopper tilbage. Det gør han igen og igen. Moren er meget imponeret. Elias sidder også og hopper på knæ med bolden, mor sætter sig ned til ham. Klokken er 19. Elias får næsten børstet tænder og får sine dråber. De kigger bog og ind og få en nat ammer og op i egen seng. Elias er meget snakkesagelig og kravler rundt og står op og laver ansigter og lyde til mor. Lillemanden får en ekstra tår og så op i seng og sove. God nat. Elias vågner 5 gange før kl 24.00. Det lyder som om han siger ma, ma, ma så mor kan næsten ikke lade være at grine, da det er første gang og frygteligt sødt. Mor prøver at lade være med at amme lillemanden, men da han skruer meget op for volumen og bliver ked så er det frem med attributterne.. Mor og Elias er vågne med en times mellemrum hele natten igennem. Hvorfor vides ikke. De står op 5.45 næste morgen. GAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAB

18 sep. Mødregruppe hos Stine det meste af dagen. Karla,Valdemar og Elias leger sammen, spiser pølsehorn, druer og melon og laver kravle konvoj frem og tilbage.

17 sep, Signe og datteren Karla kommer et smut forbi efter vuggestue. Elias viser sit legeværelse frem og de spiser melon og knækbrød. Far kommer et smut forbi og læber derefter til møde. Tante Line kommer 17.30 med indisk aftens mad. M or og Elias har dækket bord og tændt lys. De hygger alle 3 og mor og Line kigger på flotte ting de ”mangler” på nettet.

Ingen kommentarer: